23948sdkhjf

Kæde gik konkurs, men nu åbner de jyske butikker igen

Butikskæden Boutique Mary lukkede sine 20 butikker i slutningen af marts, da selskabet bag havde indgivet konkursbegæring som følge af, at Danmark lukkede ned 11. marts.

Men nu åbner dametøjskæden 10 af de i alt 20 butikker igen. Det skriver JydskeVestkysten.

- En reetablering af vores samfund, som det var før, kommer ikke til at ske over natten. Det er dog vores fulde overbevisning, at danskerne - som resultat af corona - fremadrettet vil have særligt fokus på at handle lokalt og nationalt, siger ejer Mads Zink.

- Derfor er vi fortrøstningsfulde, og vi glæder os til at komme i gang igen og få sat gang i noget liv i byerne. Den tætte relation til kunderne samt arrangementer som modeshows, venindeaftener, foredrag med mere har fra starten været en vigtig del af Mary's dna. Sådan skal det også fremad være, men aktiviteterne vil for en tid blive nedjusteret og tilpasset den aktuelle situation.

Boutique Mary åbner sine jyske butikker igen i Vejle, Aabenraa, Bramming, Grindsted, Horsens, Give, Brædstrup, Odder, Vemb og Aars. De resterende 10 fynske og sjællandske butikker, der blev erhvervet kort før lukningen af landet, åbner dog ikke igen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063